I en tid, hvor teknologien giver os mulighed for at se næsten alt inde i kroppen, kan det virke oplagt at bruge MR- og ultralydsscanninger til at finde årsagen til smerter. Men moderne forskning viser, at det, vi ser, ikke nødvendigvis er det, der gør ondt – og nogle gange skaber det mere forvirring end klarhed.
1. Scanninger finder “fejl” – også hos folk uden smerter
Et af de mest veldokumenterede fund i nyere forskning er, at strukturelle forandringer – som diskusprotrusion, slitage og seneirritationer – er meget almindelige hos raske mennesker uden smerter.
Et stort systematisk review viste f.eks., at:
-
30 % af 20-årige uden rygsmerter havde diskusprotrusion på MR
-
84 % af 80-årige uden symptomer havde degenerative forandringer (alderssvarende) i lænden
Det betyder, at fundene på en scanning ofte er aldersrelaterede og ikke nødvendigvis årsagen til patientens smerte.
2. Skulder-ultralyd: Når det samme ses i den raske side
Ultralyd af skulderen er et andet godt eksempel. Studier har vist, at personer uden skuldersmerter ofte har samme type forandringer som dem med smerter. Det inkluderer:
-
Kalkaflejringer (tendinitis calcarea)
-
Fortykkelse af slimsække (bursit)
-
Delvise overrivninger af rotator-cuffen
Man har bl.a. fundet, at op mod 96 % af ældre uden smerter havde disse fund – ofte i begge skuldre. Det viser tydeligt, at strukturelle fund ikke i sig selv forklarer symptomer.
3. Dårlig sammenhæng mellem symptomer og MR-fund i nakke og ryg
Det samme gør sig gældende i nakken. Et stort studie viste, at fund som diskusdegeneration og foraminal stenose (forsnævring af nervekanalen) var almindelige hos personer uden nakkesmerter. Det samme er dokumenteret for lænderyggen.
Konklusionen? Mange “unormale” fund er faktisk helt normale for alderen – og korrelerer dårligt med smerteoplevelsen.
4. For meget billeddiagnostik kan give bagslag
Ikke nok med, at scanninger ikke altid hjælper – de kan også føre til unødvendig bekymring og overbehandling. Et studie fandt bl.a., at patienter med akutte rygsmerter, som fik tidlig billeddiagnostik, ofte havde:
-
Længere sygemelding
-
Højere sundhedsudgifter
-
Lavere funktionsevne over tid
Det sker, når man tolker aldersrelaterede forandringer som “fejl”, der skal “fikses” – i stedet for at se kroppen som robust og tilpasningsdygtig.
5. Billeder kan være misvisende og skabe frygt
Billeder nogle gange oversimplificere eller vildlede information, hvilket kan føre til øget bekymring hos patienter. For eksempel kan billeder af “nedbrudte” knogler eller “røde” områder i leddene give en overdreven negativ opfattelse af en tilstand, hvilket kan forværre smerteoplevelsen gennem en nocebo-effekt – det modsatte af placebo-effekt.
6. Hvad siger retningslinjerne?
Både Sundhedsstyrelsen og internationale instanser anbefaler, at man kun bruger MR og andre scanninger ved:
-
Mistanke om alvorlig sygdom (fx fraktur, infektion, cancer)
-
Kliniske fund, der ikke bedres over tid trods behandling
-
Behov for præoperativ planlægning
Ved uspecifikke smerter (som de fleste tilfælde er) frarådes rutinemæssig billeddiagnostik – netop fordi det sjældent ændrer behandlingsvalg eller forbedrer patientens situation.
Konklusion:
Scanningsbilleder kan være fascinerende – men de viser kun én brik i smertepuslespillet. Mange fund er alderssvarende og findes hos folk uden smerter. Det vigtigste redskab i udredningen er stadig den grundige kliniske vurdering, hvor man inddrager både fysiske, psykiske og sociale faktorer.
Smerter er komplekse, og løsningen findes sjældent kun på et billede.